Kontaktlinser på Samsø

Det er kun naturligt at overveje både briller og kontaktlinser, når synet begynder at svigte. Der kan være mange årsager til at du hælder til kontaktlinser, men det ene behøver ikke udelukke det andet.

Som regel vil det være en god idé at have et par briller liggende, selvom du egentlig kun har planer om at bruge kontaktlinser.

Lad Samsø stå skarpt

At bruge kontaktlinser giver dig en del frihed i hverdagen. Du vil ikke opleve at have en ”ramme” om dit synsfelt, det er nemmere at bruge 3D brillerne i biografen, og du risikerer ikke at dine briller går i stykker når du dyrker sport.

Vælger du kontaktlinser, kan du også stadig bruge dine gamle solbriller. Du behøver ikke investere i et par solbriller med styrke, og kan i stedet fokusere på at finde et par solbriller, der opfylder dine øvrige behov.

Hvilke kontaktlinser?

Kom ind til Samsø optik til en snak om kontaktlinser. Så kan vi også tjekke dine øjne, og se om de er egnede til kontaktlinser. Der er flere typer, du kan vælge blandt. Hvilken type kontaktlinser du skal vælge, kommer i høj grad an på dine behov, dine vaner og hvad du foretrækker.

Lidt firkantet sat op kan du vælge mellem:

1-dagslinser – hvis du vil undgå at rense linser.

14-dages linser – hvis du ikke vil skifte hver dag, men er bekymret for belægninger.

30-dages linser – hvis du er ude efter en god deal.

Døgnlinser – hvis du gerne vil sove med linserne i, og kun vil tænke på linserne når de skal skiftes.

Flerstyrkelinser – hvis du har flere synsstyrker.

Vi vil selvfølgelig gennemgå de forskellige muligheder med dig. Du vil også modtage instrukser om, hvordan du tager linserne i og fjerner dem igen. Alt sammen så du trygt kan begive dig ud i dit eget kontaktlinse eventyr.