Har du brug for lup? Kom ind til Samsø Optik
Dit syn udvikler sig gennem livet. Uanset om du har haft udfordringer med synet fra barnsben, eller om det først er kommet sent i livet, kan du komme ud for at have brug for hjælpemidler til dit syn.
Lupper og deres brugsscenarier
Har du en hobby som for eksempel frimærkesamling, arbejder du med botanik, eller har du bare svært ved at lægge makeup uden briller på? Lupper har mange brugsscenarier, og fås i mange forskellige slags med forskellige grader af forstørrelse, med og uden lys osv.
Til makeup findes der lupper, som kan monteres på et spejl, så du nemmere kan se dit øje, når du skal lægge øjenmakeup uden briller på.
Til læsning foretrækker du nok en lup med flad bagside evt. med indbygget lys, som kan ligge fladt på bogen.
Til frimærkerne måske nærmere en lup med et godt håndtag.
Spørg om lupper hos Samsø Optik
Kom ind til Samsø Optik til en snak om synets forandringer og hjælpemidler til dit syn. Så tager vi en synsprøve, hvis det er ved at være tid, og finder ud af, hvordan vi bedst afhjælper dine udfordringer, hvad enten det betyder nye briller eller en lup.