Hvilket brillestel passer bedst? Samsø Optik har svaret

Det er altid spændende at vælge nye briller. At se hvordan du har udviklet dig, siden sidst du valgte briller. Hvad der er moderne nu, og hvad der pænt til dig. Du skal se på formen af dit ansigt men også på, hvordan de enkelte elementer i dit ansigt tager sig ud, i de stel du afprøver. Er du helt på bar bund, står vores optikere klar til at hjælpe.

Sådan skal dit nye brillestel sidde

Her er hvad du skal tænke over, når du prøver nye stel:

  1. Dine øjne – Sidder dine øjne i midten af glasset?
  2. Dine øjenbryn – Dine øjenbryn må helst ikke blive dækket (helt) af brillestellet. Hvis dine øjenbryn flugter med brillestellets øverste kant, er det som regel at foretrække
  3. Din næse – Formen på din næse afgør, hvilken type brillebro, der passer bedst.
  • En lang næse skal helst have en lav og lige bro.
  • En smal næse skal helst have en bred og lige bro.
  • En kort næse skal helst have en høj bro, der buer opad.
  • En bred næse skal helst have en smal bro, der buer opad.
  1. Dine kinder – Dine briller må ikke sidde på dine kinder. Brillestel og kindben skal helst flugte med hinanden. Det er ikke rart, hvis du skubber til dine briller, hver gang du smiler.

Lad os hjælpe dig hos Samsø Optik

Kom ind til Samsø Optik og glem trygt alt om ovenstående. Vi lytter til dine ønsker og behov, og sammen finder vi et stel, der passer netop til dig og din hverdag. Vi tager også højde for ansigtsform, hud- og hårfarve og så videre. Vi kan også give dig idéer til, hvad du selv kan kigge efter, hvis du gerne vil finde dit nye brillestel på egen hånd.