Briller til børn på Samsø

Dit barn kan ikke altid forklare, hvis der er noget galt med synet. Måske tror dit barn ligefrem, at dets udfordringer er normale. Derfor får du her nogle symptomer, du som forælder kan være opmærksom på.

Børns symptomer på synsudfordringer

Har du mistanke om, at dit barn kan have udfordringer med synet, bør du være opmærksom på om dit barn udviser følgende adfærd:

  • Holder sig for det ene øje for at se/læse
  • Lægger hovedet på skrå, når det ser tv
  • Sidder helt tæt på (tv) skærmen
  • Skeler
  • Kniber øjnene sammen for at fokusere
  • Gnider sig meget i øjnene

Dette kan være symptomer på, at dit barn har udfordringer med synet. Observerer du en eller flere af disse symptomer, bør du bestille tid til en synsprøve. Enten hos os i Samsø Optik, eller hos øjenlægen.

Synsudfordringer er ikke det samme som dårligt syn

Det betyder ikke nødvendigvis, at dit barn har nedsat syn. Det kan også være tegn på f.eks. dårligt samsyn, hvor barnets øjne ikke samarbejder ordentligt, men uden samtidig nedsat syn.

Det skal dog alligevel altid tages alvorligt og undersøges, da synsudfordringer kan medføre andre udfordringer, særligt når dit barn nærmer sig skolealderen.