Samsø solbriller

På solrige Samsø er solbriller et must-have stykke tilbehør. Solbriller beskytter dine øjne mod skadelige UV stråler, der gør ophold i solen langt mere behagelig og mindsker risikoen for spændingshovedpine, fordi du ellers kniber øjnene sammen i solens skarpe lys.

Solbrilletyper – hvad skal du vælge?

Hvilke solbriller der passer bedst til dig, kommer an på hvilke situationer, de skal bruges i. Du kan derfor opleve at have brug for mere end ét par solbriller. Et par til at ligge fast i bilen. Et par til hverdag. Et par til sport.

Men selv indenfor sport er der forskel på, hvilken type solbrille du får brug for. Til for eksempel skisport, vandsport og bilkørsel vil polariserede glas mindske risikoen for, at du bliver blændet af genskin fra vandrette overflader betragteligt. Og så bør brillerne slutte nogenlunde tæt om øjenområdet, så solen ikke sniger sig ind fra siden og blænder dig.

Til bilkørsel anbefaler vi desuden blåtlysfilter. Det blå lys gør dine øjne trætte hurtigere, fordi øjnene skal anstrenge sig mere i denne belysning.

Pas på dine øjne med solbriller fra Samsø Optik

Vi ved alle, at solens UV stråler er skadelige for vores hud. Men vidste du, at UV strålerne ligeledes er skadelige for dine øjne? Sørg derfor altid for, at dine solbriller har den rette beskyttelse mod UVA og UVB stråler.

Derudover er det også vigtigt, at du lærer dine børn at bruge solbriller. Børns øjne er nemlig særligt følsomme overfor UV stråling.

Køber du dine solbriller i Danmark kan du være ganske rolig. Alle solbriller i Danmark skal være CE mærkede og en af betingelserne for at få solbriller CE mærkede er at de skal beskytte mod UVA og UVB stråler.

Hos Samsø Optik står vi klar med råd og vejledning om solbriller. Sammen finder vi den helt rigtige løsning, til netop dit behov.

Se mere om hvordan du beskytter dine øjne på:
www.beskytdineøjnemodsolen.nu